Best of Bourbon ... og masser af moonshine

Rejseperiode: 27. september - 7. oktober 2019

Tag med på en unik rundrejse til berømte - og nogle nærmest ukendte - destillerier i Tennessee og Kentucky. Bourbon-eksperten Karl Povlsen, der har besøgt omkring 200 destillerier i USA, er rejseleder på denne sjove rundrejse gennem noget af det yperste, USA kan præstere.

 

 

Karl Povlsen laver selv whiskey på sit eget Knaplund Destilleri i Jylland. Han har udvalgt en lang række af sine yndlingsdestillerier i amerikanske byer, hvor han er kendt som Karl from Denmark.

Det betyder, at vi blandt mange andre har Jack Daniel, Jim Beam, Wild Turkey og Ole Smoky Moonshine blandt rejsens destilleriværter.

Men naturligvis bliver det ikke whiskey, bourbon og moonshine det hele:
Vi krydrer destillerierne med musik, mad, hillbillies, shopping og masser af sjove oplevelser. Tag med og bliv glad!

Vi arbejder på det endelige rejseprogram helt frem til afrejsen, da der formentlig dukker nogle sjove muligheder op i de kommende måneder. Men se på den foreløbige rejseplan herunder, hvor vi planlægger at bo undervejs.

 

27. september: Afrejse fra Billund eller København og ankomst til Nashville, hvor vi bor de to første nætter.

Vi ryster rejsedeltagerne sammen med en god blanding af whiskey og musik i denne berømte musikby, hvor man blandt meget andet kan opleve det legendariske Grand Ole Opry Show.

28. september: Ophold i Nashville.

29. september: Efter morgenmad på hotellet kører vi østpå i Tennessee og besøger Jack Daniel's Distillery undervejs til Gatlinburg/Pigeon Forge. Jack bor ganske bizart i et såkaldt "dry county" - et amt, hvor salg af alkohol er forbudt ... 

 

 

 

 

I Gatlinburg/Pigeon Forge bliver vi indlogeret i to nætter. Et af højdepunkterne under opholdet bliver et besøg hos Ole Smoky Moonshine, hvor hillbillies med selebukser og kasketter morer sig med at lave moonshine - ulagret whiskey med masser af charme.

Se hotellet i Pigeon Forge her: Courtyard by Marriott
 

 

Vi får formentlig også tid til at se nærmere på noget af den voldsomt flotte natur i denne del af Tennessee.

Andre muligheder i Pigeon Forge er Titanic-museet og Dolly Partons forlystelsespark med navnet Dollywood.

 

1.-6. oktober: Fra Gatlinburg/Pigeon Forge går turen nordpå over grænsen til Kentucky, hvor vi tilbringer de næste fem nætter i henholdsvis Bardstown, Lexington og Louisville.

I dagtimerne besøger vi typisk spændende, berømte og sjove destillerier i lange baner - eller shopper, går på skydebane eller snakker med de lokale. Og om aftenen bliver der rige muligheder for at råhygge på nogle af de steder, som Karl Povlsen har støvet op under sine mange besøg i Kentucky - for eksempel en drive-in-biograf, en saloon eller et spillested med god musik.

6. oktober: Hjemrejse fra lufthavnen i Louisville.

7. oktober: Ankomst til Billund/København



Rejseplan med forbehold for justeringer/ændringer

 

 

 

Print siden
Ultimate Web A/S