TexasTours

Fantastisk rundrejse med ranchophold

Best of Texas 2026

God, gammeldags westernatmosfære og masser af fremragende seværdigheder

Unik rundrejse med dansk rejseleder

Vores Texas-rundrejse med dansk rejseleder byder igen i 2026 på et helt særligt mix af store oplevelser, som man ikke finder andre steder.

Her får I god, gammeldags westernstemning, berømte seværdigheder, flot natur, fantastiske storbyer, små cowboyflækker og naturligvis masser af god mad, god musik og godt vejr.

Undervejs bor vi bo en ranch, hvor man kan ride, hvis man har lyst – eller bare nyde den helt særlige Texas-gæstfrihed og westernhygge i lange baner.

Masser af sjov for både børn og voksne. Vi tilrettelægger rejsen, så alle kan være med. Er I en familie på fire, kan I få jeres egen lejebil uden merpris.

Antal dage 14
Pris pr. person i dobbeltværelse 29.825,-
Sted New Braunfels, Fredericksburg, Bandera, San Antonio
Dato 12.-25. maj 2026

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse Billund-San Antonio t/r 
  • Forplejning på fly til og fra USA
  • Al nødvendig, lokal transport i USA
  • Morgenmad de fleste dage i USA
  • Fuld forplejning under ranchopholdet
  • Entré til The Alamo
  • Sejltur på The Riverwalk
  • Entré til Natural Bridge Caverns
  • Entré til Wildlife Ranch
  • Alle øvrige udflugter ifølge program
  • Dansk rejseleder alle dage i USA
  • Alle lufthavnsskatter og -afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Egen lejebil, hvis I er fire, der rejser sammen

Pris: 29.825,- pr. person v/2 personer i dobbeltværelse

Skal vi kontakte dig?

Ekstra information

Ikke inkluderet:

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Alle måltider, der ikke er nævnt ovenfor.

Tillæg for enkeltværelse:

  •  Kr. 6.200,-

Rabatter:

  • Ekstra voksen i samme værelse: Spar kr. 4.000,-

ESTA:

  • Alle rejsende til USA skal på forhånd have en såkaldt ESTA-godkendelse. Den koster $21 – ansøgning via dette link: https://esta.cbp.dhs.gov/

Westernsjov i absolut topklasse

Tirsdag 12. maj: Afrejse fra Billund og ankomst til San Antonio Airport.

Vi kører direkte til New Braunfels cirka en halv times kørsel nord for lufthavnen og bliver indlogeret på hotel.

Onsdag 13. maj: Efter morgenmad på hotellet afgang til en stor underjordisk oplevelse: The Natural Bridge Caverns, et spændende hulesystem, som blev opdaget i 1960 af fire unge mennesker.

Vi fortsætter med at besøge Wildlife Ranch, der ligger få minutters kørsel fra hulerne. Et 2.000 kvadratkilometer stort område, som tilbyder “African safari – Texas style”.

På turen gennem området skal vi blandt meget andet se efter bisonokser, giraffer og næsehorn. 

Torsdag 14. maj: Udflugt til Gruene, hvor vi finder Texas’ ældste dancehall og nogle særdeles hyggelige butikker. Blandt dem en særdeles stor antikvitetsbutik. 

Vi lægger også vejen forbi en tankstation, der er så stor, at man næsten mister pusten … et gigantisk sted med sjove varer for alle aldre.

Fredag 15. maj: Vi forlader New Braunfels og kører lidt vestpå til den tyske nybyggerby Fredericksburg.

Her lægger vi ud med en let gang sightseeing i en ualmindeligt velplejet by med masser af minder om den tyske fortid – og med et væld af små, hyggelige butikker, blandt andet med tøj, smykker og antikviteter. Der er også en fremragende chilibutik, med adskillige hundrede gratis smagsprøver på alskens produkter med og uden chili.

I byens park besøger vi en flot skulptur af byens grundlægger, Otfried Hans Freiherr von Meusebach, der ryger fredspibe med en gruppe indianere. Skulpturen er til minde om den fredstraktat, de indgik i 1847 – en traktat, der aldrig blev brudt.

Aftenen er afsat til afslapning, eller eventuelt en tur på Fredericksburgs mikrobryggeri, der er Texas’ ældste af sin slags.

Lørdag 16. maj: Vi tager på tur i The Texas Hill Country. Via små, snoede veje kommer vi ud blandt lokale ranches i ualmindeligt flot natur og når ved middagstid til Llano. Her spiser vi frokost på Coopers Old Time Pit Bar-B-Que, kendt som det måske bedste barbeque-sted i Texas. Tidligere USA-præsident George W. Bush er blandt de mange fans.

Ud på eftermiddagen lander vi i minibyen Luckenbach (med cirka 3 indbyggere), der er udødeliggjort i countryhittet “Luckenbach Texas” med Willie Nelson og Waylon Jennings. Den store attraktion er den kombinerede saloon/butik/posthus og livemusikken under de ældgamle egetræer i en af Texas’ absolut mest hyggelige flækker.

Her handler det mest om at lave så lidt som muligt og bare nyde den helt specielle atmosfære. 

Søndag 17. maj: Dagen er afsat til afslapning og hygge på egen hånd, for eksempel i Fredericksburgs butikker eller ved hotellets swimmingpool.

Der er også mulighed for en shoppingtur i Fredericksburgs kæmpestore Walmart-varehus. hvor man nemt kan blive overrasket over både udvalget og de små priser. Walmart-kæden er verdens største private virksomhed med cirka 2,3 millioner ansatte.

Mandag 18. maj: Op ad formiddagen forlader vi Fredericksburg og gør klar til et af rejsens absolutte højdepunkter, tre sjove og hyggelige dage på Mayan Ranch i Bandera, cirka en times kørsel mod syd.

Vi bliver indlogeret i de hyggelige westernhytter hos storfamilien Hicks, der sammen med den charmerende stab af cowboys og cowgirls arbejder benhårdt på at sikre alle gæster en uforglemmelig ferie. Regn med masser af god mad.

Fra morgen til aften kan man vælge at slappe at ved poolen, udforske den flotte natur eller deltage i ranchens spændende westernaktiviteter. Regn med at få nye westernvenner fra USA, England, Frankrig, Slovenien eller andre af de lande, der har opdaget magien på Mayan Ranch.

Tirsdag 19. maj: Ophold på Mayan Ranch. To daglige rideture på ranchens veltrænede heste er inkluderet i prisen, og det samme gælder alle måltider under opholdet.

Vælg for eksempel at ride ud til en ægte cowboy-breakfast i skoven – eller vælg i stedet at blive trukket på en ladvogn med hø, hvorfra der er fin udsigt til det spændende dyreliv.

Onsdag 20. maj Afslapning på Mayan Ranch.

Under opholdet bør man ikke snyde sig selv for en tur til selve Bandera, blot et par kilometer fra ranchen.

Bandera kalder sig selv “Cowboy Capital Of The World”, og her er det næsten obligatorisk at have cowboyhat på.

Masser af hyggelige westernbutikker, cowboybarer og gode muligheder for at købe eksempelvis indianersmykker.

Torsdag 21. maj: Efter endnu en god lunch på Mayan Ranch går turen til romantiske San Antonio, hvor vi lægger ud med en let gang sightseeing, og  byder på en sejltur på San Antonios berørmte Riverwalk – et helt uforligneligt restaurant- og forlystelsesområde langs en flere kilometer lang kanal under gadeniveau.

Om aftenen mulighed for at  tage på ghost walk blandt San Antonios spøgelser …

Fredag 22. maj: Formiddagen byder på mulighed for at besøge den utroligt smukke Japanese Tea Garden med vandfald, blomster og fine vandrestier. 

Om eftermiddagen oplever vi det historiske Fort Alamo, hvor Davy Crockett døde, mens han forsvarede Texas mod mexicanerne.

Vi ser nærmere på mylderet af små, mexicanske butikker, og vi skal naturligvis tilbringe flere timer langs The Riverwalk.

Lørdag 23. maj Frit spil i San Antonio, der har oplevelser og seværdigheder langt ud over det sædvanlige.

Tag for eksempel til tops i Tower of The Americas med storslået udsigt, eller besøg den store forlystelsespark Six Flags Fiesta Texas.

I San Antonio finder man også Buckhorn Saloon, som har et kæmpestort museum med nærmest alt underligt mellem himmel og jord.

Om aftenen afskedsmiddag på en af San Antonios absolutte toprestauranter.

Søndag 24. maj Vi checker ud fra hotellet for at rejse hem fra San Antonio Airport . Det er tilladt at rejse med cowboyhat …

Mandag 25. maj: Ankomst til Billund.

Med forbehold for fejl og ændringer/justeringer – vi har altid meget mere på programmet end angivet her.

Lad os tage en helt uforpligtende rejsesnak

Andre sjove rejser

Ranchferier, roadtrips og meget mere!

England i topform

Natur du aldrig glemmer