Best of Nashville 2027
13-dages rejse med country i lange baner
Countryfan? Det her bliver stort 🙂
Vi rejser til Nashville 1. september 2027 – og har lagt et storslået program, der vil give dig som countryfan minder for livet.
Rejsen bliver spækket med entrébilletter til en stribe af de mest spektakulære seværdigheder i Nashville og omegn.
Vi besøger ikoniske hjemsteder for stjerner som Johnny Cash og Loretta Lynn, Jack Daniels verdensberømte whiskeydestilleri, Dolly Partons forrygende Dollywood og meget, meget mere.
Alt sammen med Texas Tours’ indehaver, Henrik Kongsgaard, som rejseleder – 20 års erfaring sikrer dig, at der er styr på detaljerne, og at vi finder alle de sjoveste og mest interessante steder.
| Antal dage | 13 |
| Pris pr. person i dobbeltværelse (for de første seks tilmeldte) | 24.900,- |
| Sted | Nashville, Lynchburg, Dollywood m.m. |
| Dato | 1.-13. september 2027 |










Inkluderet i prisen
- Flyrejse Billund/Aalborg/København-Nashville t/r
- Forplejning på fly til og fra USA
- 10 nætter på hotel i Nashville
- 1 nat på hotel ved Dollywood
- Morgenmad alle dage i USA
- Al nødvendig, lokal transport i USA
- Entré til Grand Ole Opry Show
- Entré til Country Music Hall of Fame and Museum
- Entré til Johnny Cash’ Storytellers Hideaway Farm & Museum
- Entré til Loretta Lynn’s Ranch
- Rundvisning og whiskeysmagning på Jack Daniel’s Distillery
- Entré til Dollywood
- Øvrige udflugter ifølge program – enkelte med egenbetaling
- Alle lufthavnsskatter og -afgifter
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Dansk rejseleder alle dage i USA
(pr. person v/2 personer i dobbeltværelse)
RABAT: Bo fire personer på samme værelse og spar 2.000,- pr. person
Skal vi kontakte dig?
Ekstra information
Ikke inkluderet:
- Rejseforsikring
- Afbestillingsforsikring
- Drikkepenge
- Alle måltider, der ikke er nævnt ovenfor.
Tillæg for enkeltværelse: Kr. 4.800,-
ESTA: Alle rejsende til USA skal på forhånd have en såkaldt ESTA-godkendelse. Den koster $40 – ansøgning via dette link: https://esta.cbp.dhs.gov/
Country og meget, meget mere
Vi kender Nashville – og vi tager dig i hånden fra start til slut.
Du kommer til at opleve alle de kendte steder, men vores rejser indeholder meget mere. Små og store overraskelser, som du ikke finder på egen hånd. Spektakulære foto-muligheder. Og skæve lokaliteter, som er med til at løfte denne rejse op på et uforglemmeligt plan.
I Nashville får rejsedeltagerne som altid en blanding af verdensberømte country-seværdigheder og ydmyge spillesteder spækket med atmosfære.
Oplev blandt MEGET andet det verdensberømte Grand Ole Opry Show, Country Music Hall of Fame and Museum og en tur til superstjernen Dolly Partons Dollywood.
Inkluderet er også ture til Loretta Lynn’s Ranch, Johnny Cash’ Hideaway Farm og Jack Daniel’s Distillery i Lynchburg.
Desuden naturligvis masser af andre berømte – og mindre berømte – spillesteder. For eksempel Tootsie’s og Robert’s Western World.
Er der tilstrækkelig interesse for det, tilbyder vi desuden en dagsudflugt til Memphis, hvor du opleve Elvis Presleys Graceland, det legendariske Sun Studio og bargaden Beale Street.
Der bliver naturligvis god tid til at slappe af, shoppe og udforske Nashville på egen hånd.
Programmet bliver finpudset helt op til afrejsen, og vi holder naturligvis nøje øje med, hvilke koncerter der dukker op i rejseperioden.
Under alle omstændigheder bliver der tale om en countryrejse for livet.
Med forbehold for ændringer/justeringer.