Ranch-ferie All Inclusive
Tag til Texas og få uforglemmelige oplevelser på Mayan Ranch
Mayan Ranch gør dig glad!
På denne rejse behøver du kun at medbringe cirka 30 dollars …
Det eneste, du behøver at betale for, er en kort taxitur fra lufthavnen i San Antonio til et lufthavnshotel, hvor du overnatter den første nat efter ankomsten.
Du får derefter et valgfrit antal overnatninger på Mayan Ranch i Bandera, hvor der er fuld forplejning, to daglige rideture og et væld af sjove aktiviteter inkluderet i prisen.
| Antal dage | Valgfrit |
| Pris per person | Fra 20.750,- (8-dages rejse) |
| Sted | Bandera, San Antonio |
| Dato | Hele året |










Inkluderet i prisen
- Flyrejse Aalborg/Billund/København-San Antonio t/r
- Forplejning på fly til og fra USA
- Transfers til og fra Mayan Ranch
- Fuld forplejning under ranchopholdet
- To daglige rideture
- Alle aktiviteter på ranchen
- Alle lufthavnsskatter og -afgifter
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Skal vi kontakte dig?
Ekstra information
Ikke inkluderet:
- Rejseforsikring
- Afbestillingsforsikring
- Drikkepenge
- Alle måltider, der ikke er nævnt ovenfor.
Tillæg for enkeltværelse:
- Kr. 6.200,-
Rabatter:
- Ekstra voksen i samme værelse: Spar kr. 3.000,-
- Børnerabat, 0-17 år i forældres værelse/lejlighed: Spar kr. 3.000,-
ESTA:
- Alle rejsende til USA skal på forhånd have en såkaldt ESTA-godkendelse. Den koster $21 – ansøgning via dette link: https://esta.cbp.dhs.gov/
Westernsjov i absolut topklasse
Når du har fået hvilet ud efter flyveturen, tager transferen fra San Antonio til Bandera cirka en time.
På Mayan Ranch bliver du taget imod med store Texas-smil og indlogeret i en af ranchens individuelt indrettede westernhytter med masser af charme.
De kommende dage kan du frit vælge mellem et væld af aktiviteter på ranchen – eller bare slappe af og lade hverdagens stress forsvinde op i den rene, friske Texas-luft.
Hver morgen er der cowboy breakfast i skoven – en ægte Texas-oplevelse, som man enten kan ride ud til eller ankomme til på ranchens hyggelige hayride, en køretur med hø-lad og udsigt til masser af rådyr.
The cowboy breakfast er bare en af mange grunde til, at Mayans gæster som regel kommer igen og igen.
Det fyldige underholdnings- og aktivitetsprogram er også et sikkert hit. Her kan man blandt andet lære at kaste med lasso, smælde med en pisk og skyde med en – næsten – ufarlig BB Gun.
Mayan Ranch er berømt for den fantastiske mad, som er inkluderet i prisen. Det gælder også øl, vin og sodavand.
I løbet af dagen kan man også vælge at slappe af ved den store swimmingpool, og de fleste gæster plejer at slutte dagen med en hyggesnak i ranchens egen saloon.
Blot et par kilometer fra ranchen ligger den stemningsfyldte cowboy-by Bandera, hvor det er let at falde i snak med de ualmindeligt gæstfri texanere. Her har man ikke cowboyhat på for at imponere turisterne, men fordi det har man altid haft …
Ridningen på Mayan Ranch er naturligvis helt frivillig. Ranchens heste er særdeles rolige og veltrænede, og der er masser af smukke ruter, blandt andet langs den fine Medina River.
Vil man ikke ride, kan man udforske området til fods og møde blandt andet egern, påfugle, skildpadder, vaskebjørne og masser af rådyr. Med lidt held ser man også Texas’ nationaldyr, armadilloen.
Ranchferien kan forlænges helt efter individuelle ønsker – og kan også kombineres med nogle ekstra dage i for eksempel San Antonio.